SP - TEK studiegruppe 3

 -Skrevet af Anna, Kathja & Xueqing Case: Lærerens nye positioner i arbejdet med teknologier. Læreren har forskellige rolle og positioner i det hybride rum. Vi har i studieteamet udarbejdet en case hver, hvor der optræder en eller flere forskellige lærerroller. Læs dem her: Annas case  -   Kathjas case  -  Xueqings case Spørgsmål i forbindelse med Xueqings case om brugen af Kahoot i matematikundervisningen: 1. Hvilke roller og positioner mener I, at læreren i casen indtager? Og med hvilke begrundelser tænker I? Lærer starter som designer fordi hun har udarbejdet planer og rammedesign for undervisningen og læreprocesserne, altså det de skal lære om multiplikation i den følgende lektion.  Herefter er læreren instruktør , fordi hun introducerer Kahoot, hvor hun forklarer hvordan man bruger programmet. Efter denne fælles øvelse, sætter læreren aktiviteten igang, og er dermed facilitator for elevernes læreproces.  Da eleverne går igang med at lav...

- Skrevet af Anna, Kathja & Xueqing Dialog og refleksion på baggrund af Ulf Dalvads artikel  21ST CENTURY SKILLS OM DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER – FRA ARBEJDSMARKEDSPOLITIK TIL ALLEMANDSEJE 1. Beskriv med afsæt i afsnittet “Tre bud på en definition” (side 6-10) det 21. århundredes kompetencer. Hvilke kompetencer er der tale om? Hvilke argumenter er der for, at disse kompetencer er særligt væsentlige?  På trods af de forskellige formål og interne organisering, har de tre organisationer P21, OECDs DeSeCo-projekt og ATC21S givet næsten de samme bud på, hvilke kompentencer som er vigtige i det 21. århundrede, dog efter forskellige principper. Kompetencerne kan også kategoriseres i tre hovedområder (s.9-10, Dalvads): grundlæggende viden: digital literacy, viden og færdigheder, der knytter til de traditionelle skolefag metaviden: kreativitet, problemløsning, kritisk tænkning, kommunikation og samarbejde humanistisk viden: social kompetence fx. global bevidsthed, empati, ...

  -Skrevet af Anna, Kathja & Xueqing Hvilke konsekvenser vil produktet have for individ, fællesskab og samfund? På individuelt plan vil eleverne opnå en bedre forståelse for hvad støj er, og hvad der er acceptabelt lydniveau i forskellige situationer, fx et bestemt lydniveau når læreren underviser, og et andet når der er gruppearbejde. For læreren vil det også give personen et nyt værktøj til at opnå ro i klassen, som for mange lærere er en gennemgående problemstilling og dermed bedre arbejdsmiljøet og arbejdsglæden hos de enkelte lærere. Klassen vil som fællesskab opnå et bedre læringsmiljø, og også danne en bedre klassekultur for eleverne. Forståelse for acceptabelt lydniveau i forskellige situationer vil også hjælpe eleverne at agere i andre miljøer i samfundet, og også ruste dem til samfundets normer når de bliver ældre. Hvilke typer af argumenter er gyldige for jeres design? Både empiriske og teoretiske argumenter er gyldige for vores design. Empirisk: Det er ikke nogen he...

  - Skrevet af Anna, Kathja og Xueqing Afrunding på Tema 1 Med fagbegreber som fx datahøst, mediefaste, ansigtsløskommunikation, cookies  og flipped learning, har vi den sidste periode arbejdet os varme med temaet  Dig og din teknologi og børns digitale dannelse.    I arbejdet hermed, har vi benyttet os af flere kendte og utallige nye platforme, for at komme i mål med de forskellige dele af temaet.  Det er med stor glæde, at vi herunder kan præsentere jer for forløbet 😊 TEMA 1

Skrevet af Anna, Kathja & Xueqing Sparringsteamets blog: https://tekpaakp.blogspot.com/search/label/Tema%201 Er der ligheder/forskelle mellem videoernes før-refleksioner? Og hvilke? De beskriver begge, at de på forhånd ikke er så afhængige af de sociale medier, således, at de tænker, at mediefasten er en overskuelig opgave.  Er der ligheder/forskelle mellem oplevelserne af mediefasten? Og hvilke? De beskriver begge, at de savner nyhedsmedierne under fasten, men ikke så meget de sociale medier. De er på den måde meget ens i deres oplevelse. Er der gentagende mønstre? De beskriver begge, at der ikke er det store afsavn flere gange i deres videoer Er der store overrakelser og helt særlige afvigelser? Nej, de har ikke oplevet de store overraskelser. Dog snakker René om at er den lille lyst til at tjekke, hvad er gemmer sig bag de stigende notifikationer. - Måske han skulle have slået det fra før mediefasten. Hvordan kan tekster og videoer supplere refleksionerne i videoerne? Brug g...

- Skrevet af Anna, Kathja og Xueqing Hvad forstår vi ved et social medie? (Studieteam) I kraft af den teknologiske udvikling, er medier blevet allestedeværende i både det private og det offentlige liv. I skolen er medier blevet et genstandsfelt, som eleverne bruger til at lære om nyhedsmedier, se/lave film, bruge i frikvarteret mm. Medierne åbner altså op for at vi kan skabe virtuelle læringsrum, i det fysiske læringsrum. De elever vi har i skolen i dag, hører til blandt de ”digitalt indfødte” som i den grad er opvokset i og kompetente brugere til digitale medier. Derfor bliver det også et dannelsesspørgsmål, at klæde eleverne på, til at bruge medierne ansvarligt og fornuftigt, og dette kræver indgriben og styring fra de voksne omkring eleven.  Mediebegrebet dækker bredt. Vi opdeler, i overensstemmelse med artiklen af Hjarvard, mediebegrebet i Massemedier f.eks. TV, radio, Aviser mm Sociale medier f.eks. diverse platforme som facebook, instagram. Fælles for alle medier, er at de ha...

Skrevet af: Anna, Kathja & Xueqing Kære læser Velkommen til denne studiegruppe-blog for tekologiforståelses modulet på NET-LU september 2021. I dette første indlæg, vil vi kort præsentere vores udgangspunkt for arbejdet med dette modul. Anna: Teknologien er allesteder, og vores elever ude i folkeskolen, bliver bedre og bedre til at bruge teknologien, både privat og i skolen. Netop derfor er dette modul relevant, for undervisningen skubbes mere og mere i retning af at blive digital. Jeg er spændt på, at dykke mere ned i modulets litteratur og blive klogere på digital dannelse, samt teknologiens mange muligheder. Kathja: Gennem mange år i folkeskolen, har jeg oplevet den kolossale udvikling, der været har været indenfor det teknologiske felt. Jeg oplever bl.a. i matematik, at flere skoler går fra fysiske bøger, til digitale platforme, hvor der både findes online bøger, lærervejledninger og interaktive sider til at understøtte de emner der arbejdes med. Et paradoks, da eleverne langt...