Anna´ mediefaste


- skrevet af Anna

Jeg valgte, at mediefaste fredag den 10. september, fordi denne dag både var en arbejdsdag og efterfølgende bød på weekend. Jeg var spændt på hvordan, det ville være at gå weekenden i møde, uden lige at tjekke ind hos mine veninder og familier. Mine tanker forud for fredagen kan ses her: Tanker

For at give et indblik i, hvordan jeg bruger min skærmtid har jeg valgt at tage udgangspunkt i mandag den 6. september, da denne dag, er den dag på ugen, hvor jeg har brugt skærmtiden mest. Jeg har haft en enorm travl uge, så min egen oplevelse er, at jeg har været skærm-aktiv langt mindre end normalt, så det er måske ikke helt retvisende. Men trods en travl uge, syntes jeg alligevel at næsten 3 timer er lang tid at bruge på sin telefon fordelt på en enkel dag.

Skærmtid for mandag den 6. september 2021

Hvor meget skærmtid har jeg brugt og hvad bruger jeg tiden på?


Hvor mange gange vækker min telefon mig dagligt?

Hvor mange notifikationer modtager jeg dagligt?

Fredag den 10. september 2021 klokken 08.00 til Lørdag den 11. september 2021 - Selve mediefasten

Herefter kan min mediefaste ses: Annas mediefaste

Min oplevelse af mediefasten var meget positiv. Jeg var langt mere nærværende både på arbejdet og sammen med min kæreste. Jeg oplevede desuden at være langt mere effektiv ift. de huslige pligter, samt da jeg skulle pakke til min kommende lejrskole. Det var kun om aftenen, da alt var klaret, at jeg følte mig lidt rastløs - men her fandt jeg glæden til at læse, som jeg så ofte finder i længere ferier, hvor man virkelig fordyber sig, og lader sig rive med. Dette vil jeg helt sikkert overveje at gøre mere. For det univers af personligheder man møder i litteraturen, er jo lidt det samme som jeg finder på de sociale medier, hvor jeg kan blive revet med af historie, efter historie. Mediefasten har altså sat nogle tanker igang hos mig, og jeg er klar til at skrue lidt ned. 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Teknologiforståelse når nye højder

Case: Lærerens nye positioner i arbejdet med teknologier

Velkommen til