Tema 2

 -Skrevet af Anna, Kathja og Xueqing

Designprocesser og computationel tankegang

I dette tema skal vi arbejde med designprocesser og computationel tankegang igennem 6 faser, som vil blive præsenteret herunder. Udgangspunktet for alle faser er en designudfordring på et komplekst problem i forhold til en skolerelevant kontekst. 

Vi vil i dette tema arbejde os igennem nedenstående designprocesmodel af Iversen, Dindler og Smith (2019) 

Overstående designmodel består af 6 faser:

• Designudfordring: hvis formål er at løse et komplekst problem i verden, som faktisk findes og som der ikke findes entydige løsninger på.
• Undersøgelse: Her undersøger man feltet ude i verden, fx interviews
• Ideudvikling: Hvad ved vi nu om vores problem, og hvordan løser vi det? Her laves skitser med løsningsforslag.
• Konstruktion: Her konstrueres prototypen - det behøver ikke være et endeligt produkt. Kan laves ud af alt muligt materiale (papir, blyant, teknologi mm)
• Argumentation: Man skal kunne argumentere ud fra ens prototype
• Refleksion: Over anvendelighed og videreudvikling

Og så forfra! Modellen gennemløbes sjældent kun en enkelt gang! Den gentages mange gange, så man forfiner ideen.

Fase 1 - Designudfordring og programmering

Vi starter i designmodellens første fase, nemlig "designudfordringen". 

Vi har valgt at tage udgangspunkt i designudfordring 2: Arbejdsmiljø i klasseværelset

Her vil vi forsøge at designe en løsning på, hvordan vi kan arbejde med at mindske lydniveauet, så det bliver et behageligt klasserum, hvor der skabes læring. Vi vil anvende Micro:bits i vores løsning

I denne indledende fase, har vi brainstormet på problemfeltet ud fra følgende spørgsmål, som kan ses her: 

Brainstorm på problemfelt

Fase 2 - Undersøgelse 

Nu er vi klar, til at bevæge os videre i designprocesmodellen til fasen der hedder "undersøgelse". Her skal vi have hentet empiri til at svare på vores problemfelt. Den skole vi har valgt, er beliggende i Solrød Kommune, og de lærere vi har valgt at interviewe underviser i 1. klasse. 

Vi har valgt at lave et fokusgruppeinterview og bruge dette som vores empiri. 

Fokusgruppeinterview:

Et fokusgruppeinterview er karakteriseret ved at man interviewer en mindre gruppe af personer samtidig, frem for blot enkelt personer. Dermed kan interviewpersonerne gå i dialog med hinanden og drøfte spørgsmålet. Derfor er interviewet også ofte karakteriseret ved interviewpersonernes indbyrdes relation. Derfor er det særlig vigtigt at intervieweren styrer samtalen, så den ikke ender i mindre informative samtaler, men bliver på emnet. Det mest centrale spørgsmål skal diskuteres først, og det er vigtigt at taletidsfordelingen ikke er skæv, men at alle får bidraget. 

Fordele ved fokusgruppeinterviews kan være: 

• Den ene deltagers udsagn giver input til de øvrige deltagere. 
• Det giver en grundig belysning af et emne. 
• Der er mulighed for at variere spørgsmålene. 

Ulemper ved fokusgruppeinterviews kan være: 

• Tabubelagte emner er svære at tale om foran en gruppe. 
• Det er tidskrævende og kræver planlægning af mødeindkald.
• Interviewet kræver en dygtig interviewer/moderator.

Forud for vores fokusgruppeinterview, har vi lavet en interviewguide. Den kan ses her:

Fokusgruppeinterview-guide

Litteratur: 
Halkier, B. (2015). Fokusgrupper. I S. Brinkmann, & L. Tanggaard, Kvalitative metoder (s. 137-151). København: Hans Reitzels Forlag . 

Interview resume:

Dette fokusinterview foregik i Solrød kommune med to lærere som begge underviser en 1. klasse. Rammerne, metodikken og spørgsmålene som blev stillet kan læses ovenfor. Hvis du vil høre hele interviewet, kan du klikke her.

I interviewet gav begge lærere udtryk for at lydniveauet i klassen kan være ret højt, specielt i deres 1. klasse, hvor de op til 27 elever i en klasse og hvor der også altid er enkelte elever som ikke helt kan være stille. Lærerne oplever mest støj i forbindelse med gruppearbejde, hvor eleverne nogle gange skal overdøve hinanden for at kunne snakke sammen. Tre situationer bliver nævnt, når lærerne bliver spurgt om hvornår de oplever højt støjniveau: Støjniveauet kan være højt i fag som idræt, hvor tre klasser er sammen og hvor aktiviteterne også tillader ret meget larm. Derudover mener lærerne også, at der er mere støj i fag som eleverne har relativt få gange om ugen, da de ikke kender læreren ordentligt, og til sidst nævner de også, at støjniveauet er højere efter frokost, hvor eleverne har sværere ved at fokusere. En af lærerne giver også udtryk for at støjen er blevet relativt højere her efter den nye skolereform, hvor eleverne i de små klasser gik fra ca. 25 timer til 30 timer om ugen. Corona har også haft en indvirkning på støjniveauet, hvor eleverne måske har fået nogle dårligere vaner derhjemme, og savnet til ens klassekammerater, har gjort støjniveauet højere.

Begge lærere bruger en “timer” som redskab til at skabe ro omkring forskellige situationer i klassen, både i forbindelse når de skal have gruppearbejde, og når de også ønsker madro under spisepausen. Derudover taler lærerne også om larm og lydniveau med eleverne for at give dem en forståelse for hvad der er acceptabelt.

Begge lærere mener også at lydniveauet kan have indflydelse på læring, mest af alt hvis der er for meget støj over længere tid og hvis eleverne selv giver udtryk for at der er for meget støj. Mens mindre forstyrrelser formentlig ikke har så stor påvirkning på læringen.

I forhold til egen trivsel, synes begge lærere også, at meget støj kan påvirke deres egen arbejdsglæde. Man bliver hurtig træt og skal også nogle gange gå på kompromis med kvaliteten af undervisningen. Begge lærere synes at for højt støjniveau mest af alt skal løses blandt det team af lærer og pædagoger omkring klassen, mens skolen overordnet formentlig spiller en mindre rolle. Dog kan de tilbyde forskellige værktøjer som lærerne kan bruge i forbindelse med for meget støj. Begge lærere giver nogle forskellige bud på løsninger til at takle for højt støjniveau: Man skal have en dialog med eleverne om lydniveauet i klassen er, og derudover så skal man give dem gode vaner i forhold til at få ro. Derudover mener de også, at en visualisering af støjniveau, fx med en lydbarometer eller trafiklys, også vil hjælpe eleverne med at forstå hvornår der er for meget støj.

Tanker omkring interviewet

I interviewet nævner de to lærere en masse interessante pointer på hvad der kan påvirke lydniveau i lokalet, bl.a.

• arbejdsformer, om eleverne arbejder alene eller i gruppe

• arbejdsopgave, om det er en opgave, der kræver diskussion

• relation mellem lærer og elever

• om det er morgentimer eller timer efter frokost

• om eleverne er lige tilbage fra weekend, ferie eller nedlukning

• lærerens metoder til at regulere lydniveau

• elevernes forståelse af betydning af lydniveau for deres læring

Det er dog lidt overraskende, at begge lærere mener, at skolen spiller en mindre rolle i forhold til støjniveau, da vi synes, at der er meget skolen kan byde ind med. F.eks. tilbyde mulighed for udeskole, flere voksne i mindre klasser, indretning af lokalet der formindsker støj, klæde lærere bedre på med værktøjer for at regulere lydniveau, osv.

I interviewet havde lærerne en meget interessant pointe angående visualisering af støj. Derfor vil vi gerne gribe problemet an med en støjmåler, der er lavet af mikro;bit. Det hjælper ikke direkte på støjniveauet, men forhåbentlig kan det give eleverne en konkret visualisering af støjniveau, så de kan være mere bevidste og justere deres opførsel, ligesom når man ser en fart indikator, hvor man sænker farten ned.

Undersøgelsesfasen med afsæt til ideudviklingsfasen

Til det fysiske indkald fredag den 8. oktober 2021 var der sat tid af, til at vi kunne bevæge os fra undersøgelsesfasen ind i ideudviklingsfasen. Denne udviklingslinje har vi dokumentere og fotograferet, og dette kan læses her:

Fra proces til foreløbig ide

Som en ekstra opgave denne dag, havde vi også en udfordring til vores sparringsteam. Den kan ses og løses her:

Udfordring til Team 4

Fase 3 - Ideudvikling

I forbindelse med arbejdet med ideudviklingen, har vi været inde på FABLAB, som er en platform hvor der findes mange gode forslag til at arbejde med design i skolen.  

Vi faldt over forløbet Design din 2-værelses lejlighed, som vi fandt yderst interessant og relaterbar i forhold til folkeskolen. 

Til sidste fysiske fremmøde arbejdede vi med brainstorm, samt idegenerering og i dag arbejder vi videre med selve ideudviklingen. Dette gør vi for at optimere og forfine vores ide. Med udgangspunkt i arbejdsspørgsmålene af Iversen, Dindler & Smith på side 90, vil vi svare på 3 spørgsmål.

Bearbejdning 

1. Hvordan skal vi eksternalisere vores designide?

Vi tænker, at arbejde med CoSpaces for at visualisere konteksten omkring ideen, samt Micro:Bit til selve programmeringen og afslutningsvis lave en ophængelig "lampe" til klasserummet. 

2. Hvilke stærke og svage sider har vores designidé?

En styrke kan være, at lydniveauet bliver visuelt for klassen.

En styrke kan være, at den øger bevidstheden omkring lyd og lydniveau.

En styrke kan være, at man kan ændre i opsætningen og derved ændre på grænserne af hvad vi måler.

En svaghed kunne være, at det er en stationær genstand, som ikke kan placeres alle steder

En svaghed kunne være, at sensoren ikke altid reagerer på lyden.

3. Hvem skal vi tale med om vores design? 

Vi vil vende tilbage til vores interviewgruppe og vende ideen med dem. Herefter vil vi ud i de respektive klasser, som de tidligere har nævnt, for at snakke om vores prototype.

Vi har valgt en ret simpel designløsning, da vi ifølge Iversen, Dindler og Smith er underlagt nogle begrænsninger når vi skal løse en designudfordring. De skelner mellem fleksible og faste begrænsninger. De faste begrænsninger vi møder er f.eks. krav om anvendelse af micro:bit, samt udstyk og økonomi til dette. Mens de fleksible krav, er faktorer der kan forhandles f.eks. om hvorvidt vi koder prototypen med en smiley eller et farveskift. 

Fase 4 - Konstruktion

I denne fase har vi forsøgt at give vores designide en form og et fysisk udtryk. Derfor ser vi også denne konstruktion, som en genstand, nemlig selve designideen. 

Der findes flere forskellige konstruktionstyper. Allerede tidligt i processen lavede vi en skitse over designideen. Men nu har vi også lavet en mockup ud af billige materialer. Vi har købt en rispapirslampe til ca. 30 kr, samt en LED-lampe med fjernbetjening til ca. 50 kr. 

Mockupen kan ses her:

Derudover har vi jo også tidligere konstrueret en micro:bit kode, som vil supplere ideen, idet den har en lydsensor. Vi må dog konstaterer at vi ikke kommer til at ende med et færdigt funktionsdygtigt produkt, da vi ikke kan lykkedes med at kombinere micro:bit med lys og lampe. 

Fase 5 - Argumentation

I denne fase skal vi argumentere for vores designide, og de valg vi har taget undervejs i designprocessen. Vi har valgt at argumenterer ud fra NABC-modellen:

N=Need (behov)

• Der er et behov for at italesætte/visualisere lydniveau for at være i et velfungerende læringsrum, hvor der er rart at være for alle.

A=Approch (tilgang)

• Designideen er mundet ud i en lysende figur/lampe som er en hel unik måde at visualisere når lyden stiger/falder.

B=Benefits(fordele)

• Fordelen ved produktet er at det er unikt og at det visualisere lyd meget konkret.
• Produktet italsætter desuden lyd som en positiv ting, frem for støj som er negativtladet. 
• Det er også en fordel at produktet er placeret centralt i rummet, så alle kan få øje på det, fra alle vinkler.

C=Competitions (konkurrenter)

• De konkurrenter der er på markedet er blandet andet "lydøret" samt "trafiklys-måleren". De er dog placeret langs en væg, og derfor vil alle ikke hele tiden have øje for dem. Begge dele er også væsentligt dyrere end vores produkt.
• Vi vurdere derfor at vores produkt indtager førstepladsen ;)

Kathja har desuden lavet en lille video med vores pitch, som hun fremlagde lørdag d. 6. november 2021. Den kan ses her: 

Pitch - Tema 2

Fase 6 - Refleksion

Refleksionsfasen afslutter en iteration i designprocessen og giver grobund for at afsøge nye designudfordringer. Refleksion skal altså forstås i denne sammenhæng som en eftertanke. 

Denne eftertanke kan læses her: 

Refleksioner over TEMA 2

Derudover har vi også reflekteret over hvordan vores designide kan videretænkes og optimeres. Her er vi kommet frem til tre forslag, som muligvis ville gøre ideen endnu bedre.