Tema 3
-Skrevet af Anna, Kathja og Xueqing
Lærerprofessionel teknologiforståelse, elevernes teknologiforståelse og det 21. århundredes kompetencer
I dette tema vil vi undersøge skolens brug af teknologier til undervisningspraksis i det 21. århundrede. Teknologiforståelse er et vigtigt punkt på dagsordnenen i folkeskolen, og det er vigtigt at vi (lærerne) og eleverne undersøger forskellige måder at forstå og tilgå teknologi i en verden, hvor teknologi er så afgørende.
Del 1 - Elevrollen
Vi starter temaet med at forstå og reflekterer over det 21. århundredes kompetencer, som beskrevet af Ulf Dalvad. Disse refleksioner er beskrevet i dette indlæg:
Herefter bevæger vi os tættere på de nye elevroller som det 21. århundrede fordrer. Forskning viser at eleverne ikke er bundet til fastlagte roller i læreprocesserne, men derimod positioner. Man skelner mellem 4 elevpositioner, som er centrale for elevernes læring. De er:
- Eleven som kritisk undersøger
- Eleven som analyserende modtager
- Eleven som målrettet og kreativ producent
- Eleven som ansvarlig deltager
Det er væsentligt at forstå, at de fire elevpositioner kan forløbe simultant såvel som være enkeltstående. Elevpositionerne kan altså træde mere eller mindre frem i løbet af læreprocessen.
I forbindelse med vores refleksion over de 4 elevpositioner, vil vi tage udgangspunkt i følgende spørgsmål:
De nye krav der stilles til eleverne, er først og fremmest at eleverne skal være kritisk bevidste om hvordan teknologien spiller en rolle i undervisningen og vejen til læring. Klasseværelset er blevet et hybrid rum, forstået på den måde at teknologien er allestedsværende, så det fysiske og digitale rum flyder sammen. Man har længe arbejdet i folkeskolen med at løsne op for den fysiske rumtænkning, som ellers er kendetegnet for ældre skolers indretning og arkitektur. Dette for at imødekomme teknologien og de nye elevrolle.
Når "eleven er kritisk undersøger" stiller det krav til, at eleven kan søge information målrettet og kritisk. Internettet svømmer over med informationer, flest sande man andre falske eller modificerede. Eleven SKAL kunne skelne mellem sandt og falsk information. Men det kan eleven ikke nødvendigvis når de starter i skolen, derfor bliver lærerrollen også afgørende, når eleverne skal være kritiske undersøgere.
Når "eleven er analyserende modtager" præsenteres de for en bred vifte af læringsressourcer, f.eks. læringsplatforme, opslagsmaterialer, statistiske simuleringer, blogs, spil mm. Alt dette materiale har en afsender med en intention, og det er her eleven bliver analyserende, når formål, intention og hensigt skal analyseres frem. Eleven bliver altså med-didaktiserende i egen læreproces.
Når "eleven er målrettet og en kreativ producent" er de med til at tilegne sig kompetencer i digital produktion som kan være kommunikation og anvendelsesorienteret. Eleverne skal arbejde målrettet med at tilegne sig viden, og på baggrund af dette kunne skabe kreative løsninger med bevidste valg og fravalg.
Når "eleven er ansvarlig deltager" skal de tage ansvar for egen læring i undervisningssammenhænge. Eleverne kan med deres computer hoppe frem og tilbage mellem at være en social elev på sociale medier, og være en ansvarlig elev der følger undervisningen. Denne balancegang er svær, og eleverne skal støttes i at at bruge de mange muligheder hensigtsmæssigt ift. teknologi.
2. Beskriv et læringsmiljø, der støtter eleverne i at udvikle eleverne som kritiske undersøgende og målrettede og kreative producerende
På baggrund af overstående refleksion, er vi kommet frem til at et læringsmiljø i det 21. århundrede bør indholdet nogle forskellige "zoner", hvor de forskellige elevpositioner kan være dominerende. Det betyder at vi vil lave zoner hvor
På baggrund af overstående refleksion, er vi kommet frem til at et læringsmiljø i det 21. århundrede bør indholdet nogle forskellige "zoner", hvor de forskellige elevpositioner kan være dominerende. Det betyder at vi vil lave zoner hvor
- Eleven kan være kreativ, f.eks. med store borde hvor man kan stå omkring og ideudveksle og bygge prototyper. Derudover viser forskning også at ideerne opstår når vi mindst venter det, f.eks. i badet eller på cyklen hvor vi er afslappede. Derfor skal der også være et hyggehjørne, hvor man være afslappet
- Eleven kan være kritisk undersøger, f.eks. med computere til rådighed, hvor eleverne kan søge information og analyserer, denne information.
- Eleven kan være en ansvarlig deltager, f.eks. ved at tage ansvar for sin eller andres læring. Det kan f.eks. være når man skal forklarer eller vise noget teknologi.
3. I skal bygge en prototype, der illustrerer overstående læringsmiljø. F.eks. i CoSpaces
Da vi allerede blev fortrolige med CoSpaces efter Tema 2, valgte vi at arbejde videre med programmet. Vi mener selv, at vi har skabt et klasserum, hvor alle 4 elevpositioner kommer i spil gennem vores zoneopdelte rum. Gennem dette Link til CoSpaces, kan I se vores bud på et klasserum.
4. Tag et billede af din prototype og indlæg på jeres blog ved din tilhørende tekst.
 |
Del 2 - Lærerrollen
Lærerollen er over de seneste år blevet udviklet og udvidet. Det betyder at læreren kan indtage forskellige roller i det hybride rum. Nedenfor er beskrevet nogle af de lærerrolle som læreren kan have.
I studiegruppen har vi diskuteret og reflekteret over nogle cases, som handler om lærerens arbejde med teknologier i skolen. Det kan læses her:
Case: Lærerens nye positioner i arbejdet med teknologier
Del 3: Teknologiforståelse: samfund, pædagogik og grundskoledidaktik.
Som sidste del i Team 3 har vi skullet udvikle et undervisningsforløb i matematik med særlig fokus på det 21. århundredes kompetence. Dette undervisningsforløb skulle vi præsenterer for vores sparingsteam (Team 4)
Vi har igen denne gang, skullet indtænke flipped Learning:
Vi starter altså med noget undervisning der foregår hjemme. Det kalder vi for læringsrum 1, og det kan ses og læses her:
Herefter skulle vi arbejde sammen i "klassen", hvor vi igangsatte en aktivitet og herefter var vores sparringsteam undersøgende i forhold til opgaven. Dette kalder vi for læringsrum 2, og det kan ses og læses her:
Afslutningsvis har vi lavet et evaluering af læringsrum 1 og 2, samt en samlet evaluering af hele tema 3. Den kan læses her:
Kære gruppe
SvarSletJeres zonetænkning for mig til at tænke på Future Classroom Lab på KP, som vil være interessan t for jer at tage et kig på. Se her: https://futureclassroomlab.dk/laeringszone/
Her arbejder de også i et læringsmiljø opdelt i forskellige zoner afhængig af hvilke læreprocesser der sigtes efter.
I kap. 4 i "Den hybride skole" skrives også om eleverne som didaktiske designere og lærerne som didaktiske rammedesignere. Læreren skal skabe rammedesignet for eleverne og eleverne skal deri være medskabere af det didaktiske design. Hvordan forstår I det? Og hvorfor er det relevant at tale om elever som didaktiske designere? I kan måske reflektere over dette i jeres design af undervisningsaktiviteten i forbindelse med modulprøve del 3 - blot en tanke.
Tak for en fed blog og gode indlæg.
Vh Thilde
... "får mig til at tænke på" :-)
SletKære Thilde
SletTak for kigget ind i futureclassriimlab - virkelig spændende få indblik i. På mit arbejde har vi også bygget hele vores PLC op omkring forskellige læringszoner, hvor vi bl.a. også har et rigtig fedt Makerspace område med alt hvad hjertet kan begærer når man tænker teknologi.
I forhold til dit skrive om elven som didaktiske designere og lærerne som didaktiske rammedesignere ser jeg det således, at det er vigtigt, at læreren sætter de overordnede rammer, men herefter lader eleven udforske på egen hånd, dog med støtte fra læreren, når der er behov for det.
Rammerne skal være tydelige, men åbne, da der ikke må blive stillet for snævre rammer eller for lukkede opgaver - Efter min mening.
Kære Thilde
SletTak for din kommentar.
Jeg har faktisk flittigt brugt Future Classroom Lap på KP når jeg har skullet tænke kreativt ift. en opgave. Jeg har dog aldrig haft faciliteret undervisning med en lærer der, men blot undersøgt det på egen hånd, men jeg syntes det er et fedt sted!
I forhold til dit spørgsmål til kapitel 4, hvor læreren skal skabe rammedesignet for eleven, som så kan være didaktisk designer er jeg enig med Kathja. Jeg sammenligner det dog også lidt med "kreativitetsprocessen" af blandt andet Lars. G. Hammershøj, hvor det at være i en kreativ proces og skabe nye ideer, kræver rammer og styring fra læreren/eleverne selv. Men endelig ikke for mange og snævre rammer, det skal være lige præcis så eleverne udvikler sig og tænker kreativt. Når man skaber nye ideer er man jo også en form for designer som udforsker på egen hånd efter noget der er nyt og/eller relevant.
Og Hammershøj mener iøvrigt også at kreativitet kan forstås som en del af dannelsesprocessen, og det mener jeg i høj grad også den nye elevrolle i det 21. århundrede er et udtryk for. En ny form for dannelse til fremtiden.
Vh. Anna