Fase 2: Fokusgruppeinterview
-Skrevet af Anna, Kathja og Xueqing
Interviewer: Kathja, Anna og Xueqing
Dato: 1. oktober 2021
Rammer for interviewet:
Et fokusgruppeinterview er lidt anderledes end det, man normalt forbinder med et interview. Det er jer, der taler mest, og vi vil gerne have jer til at diskutere nogle emner indbyrdes, som vi introducerer for jer et ad gangen. I må gerne give udtryk for, om I er enige eller uenige med det, de andre siger, og kommentere det, hinanden siger. Der er ingen rigtige eller forkerte svar – og heller ikke som sådan rigtige eller forkerte fortolkninger af de spørgsmål, vi stiller. Vi er her for at lære – I er eksperterne.Vi er interesseret i jeres erfaring og oplevelser – ikke i jeres viden.
Kort præsentation
- Hvorfor dette interview?: Interviewet er en del af en undersøgelse af "lydniveauet i klasselokalet" i forbindelse med en opgave til læreruddannelsen. Formålet er at undersøge hvordan vi med hjælp af micro:bit kan skabe et et bedre arbejdsmiljø i klassen.
- Anonymitet: Dit navn vil blive anonymiseret forstået på den måde, at vi ikke vil skrive noget, der kan lede tilbage til dig.
- Optagelse: Vi vil meget gerne optage interviewet som en lydfil. Må vi lægge det som lydfil på bloggen?
- Tid: Vi forventer at interviewet tager maks 20 minutter.
Spørgeguide til interviewet:
- Hvordan oplever i lydniveauet i klassen? (snak sammen om dette og del jeres erfaringer)
- Hvornår oplever I især at lydniveauet stiger i klassen? (hvilke situationer ligger forud for dette?)
- Hvordan arbejder i med lydniveauet i klassen? (Sanser f.eks. har i arbejdet med dem i NT. Hvilke remser/klappe/sange bruger i)
- Hvordan påvirker lydniveauet elevernes læring?
- Hvordan påvirker lydniveauet din trivsel på jobbet? (Henvendt specifikt til læreren)
- Ved i hvad skolen gør, for at mindske lydniveauet? (hørebøffer, mikrofon, lyddæmpere og billeder)
- Hvad tænker I at løsninger kan være?

Lyder som gode spørgsmål - men måske også omfattende med alle de spørgsmål på 20 minutter - det vil vise sig
SvarSletDet gik rigtig godt med spørgsmålene. Samtalen flød og satte gang i tankeprocesser hos dem der blev interviewet.
SletMeningen var dog, at hvis man kunne se, at tiden fløj, så ville der blive prioriteret.