Fra proces til foreløbig produkt

  -Skrevet af Anna, Kathja  og Xueqing

Fra proces til foreløbig produkt


Dette indlæg er skrevet efter det fysiske indkald fredag den 8. oktober 2021

Processen startede med en fælles brainstorm over vores designudfordring: Vi skulle finde en løsning på hvordan vi visuelt kunne vise lydniveauet i klassen, og hvor denne visuelle visning ville føre til en reducering af lyd. 

Vi fik hver en farve post-its, og fik 5 minutter individuelt til brainstorm på ideen. Alle ideer var velkomne. Efter de 5 minutter besluttede vi os for, at samle ideerne i grupper, hvor de passede sammen. Resultatet endte som nedenstående:


Herefter brugte vi de farvede post-its som arbejdsguide. Først måtte vi undersøge hvilke anbefalinger der var ift. decibel, når vi ikke måtte skade hørelsen, samtidig med at vi ønskede et flerstemmig klasserum, hvor relevant snak blev imødekommet. Vi vurdere at en decibel på 80 er optimal, når vores ønsker var opfyldt. Samtidig er der også taget højde for at lydmikrofonen bliver pakket en smule ind i designet. 

Herefter lavede vi så et simpelt flowchat, som senere udgjorde skabelonen for kodningen i micro:bit. Flowchartet ser således ud:


Nu kunne vi så gå igang med at kode i micro:bit. 

Ved hjælp af ekstra-værktøjet IoT, fandt vi en lydsensor som kunne måle decibel, og give os nogle reaktioner, efter den klassiske programmerings-kommando: "IF/THEN" eller på dansk "HVIS/SÅ". Vi løb dog ind i et problem - vi havde ikke en lysdiode. Vi kunne derfor ikke få reaktionen på farver, men vi kunne få dem som smileys, så kommandoen blev:
- HVIS decibel under 80, SÅ glad smiley
- HVIS decibel over 80, SÅ sur smiley



Efter arbejdet med micro:bit, gjorde vi os nogle overvejelser omkring anvendelsen af af vores ide. Det var vigtigt for os, at den havde en central placering i klasselokalet, hvor den kunne opfange mest mulig lyd. Derfor tegnede vi os igennem flere forskellige indretninger af et klasselokale. Se nedenfor:


Cirklen på alle billeder illustrerer lydniveau-måleren. Vi forestiller os at det skal være en indbydende og flot figur. Måske en sol, regnbue, træ - det skal vi stadig afklare.

Vi blev enige om at det øverste klasseværelse, var mest optimal i forhold til at opfange mest mulig lyd, og besluttede at tegne prototypen af et 3D klasseværelse i CoSpaces Edu https://edu.cospaces.io/YWA-UVA som er tilgængelig på Skoletube.dk. Discokuglen skal illustrerer vores designide.  Resultatet ses her:


På et par timer er vi altså kommet i mål med en foreløbig ide og et forslag til design og anvendelse i klasseværelset. 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Teknologiforståelse når nye højder

Case: Lærerens nye positioner i arbejdet med teknologier

Velkommen til