Xueqing´ datahøst

En uge efter at jeg med glæde havde hentet en gratis babyparkke fra Baby Sam, fik jeg 3 opkald fra en telefonsælger, der ville prøve at få mig til at købe en børneforsikring hos dem. Så min gratis babypakke, var vist alligevel ikke helt så gratis.


“Når noget er gratis, betaler du med dine data.” (s. 104, Tranberg, 2018)


Det samme gælder også de mange “gratis” apps og hjemmesider vi bruger hver dag, bl.a. YouTube, Instagram, Google Maps, osv. Hvor mange data indsamler internetgiganter egenligt? Med følgende link kan man få et overblik over alle de informationer, som Google høster hos os:


http://myactivity.google.com


Det står øverst på hjemmesiden:

Den aktivitet, du gemmer, hjælper Google med at gøre tjenesterne mere nyttige for dig, f.eks. ved at hjælpe dig med at genfinde ting, du tidligere har søgt efter, læst eller set.

Du kan se og slette din aktivitet ved hjælp af funktionerne på denne side.

Det lyder meget uskyldigt, at det er for vores egen skyld til at de samler data, så VI får en bedre oplevelse af hjemmesiden. Men bliver vi snydt til at give lov til det? Jeg kan i hvert fald ikke huske, hvornår jeg har trykket “ja” til disse overvågninger.  Det må jeg have gjort helt ubevidst. Man kan godt blive en smule bekymret for, hvad der sker med de data de har om os, Er der andre, der har adgang til mine data? Bliver det kun brugt til at yde en bedre tjeneste? Det synes jeg er svært at gennemskue.


Tre grupper af aktiviteter blive gemt hos Google:

  • web- og appaktivitet

  • Lokationshistorik

  • YouTube-historik


Det undrer mig ikke, at min søgehistorik på Google bliver gemt. Men jeg er overrasket over, at søgehistorikken på Google Maps og YouTube Music i apps på telefonen også står der. Men når jeg tænker mig om, så er det måske ikke så underligt, da jeg har logget ind med min Google konto på disse apps. Google ved simpelthen alt om, hvad jeg interesserer mig for, hvor jeg har været henne, og hvad jeg læser og lytter til hver dag. Det er bare noget, som jeg aldrig tænker på. Det er faktisk lidt skræmmende at vide, hvor lidt privacy vi egentlig har, hvis vi ikke er opmærksomme på datahøst. Men på hjemmesiden kan man vælge at slette aktiviteter efter den seneste time, den seneste dag, altid eller et tilpasset interval. Så det gjorde jeg med det samme. Det er tankevækkende at lære om datahøst, og jeg synes, at vi politisk må gøre noget ved de her store teknologiselskaber.


Tranberg, Pernille (2018): Digitalt selvforsvar er nødvendigt.

Kommentarer

  1. Åh ja.., de famøse babypakker fra Babysam. Dem fik jeg også, da mine piger var små. Dengang var det min mail. som blev genstand for evige reklamer, som i mange år efter kunne lande i min mailboks. Reklamer fra sider, som man ikke med et enkelt klik, kunne afmelde sig fra igen.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Teknologiforståelse når nye højder

Case: Lærerens nye positioner i arbejdet med teknologier

Velkommen til