Mediebegrebet - hvad er det? og hvordan bruger vi det?

- Skrevet af Anna, Kathja og Xueqing

Hvad forstår vi ved et social medie? (Studieteam)

I kraft af den teknologiske udvikling, er medier blevet allestedeværende i både det private og det offentlige liv. I skolen er medier blevet et genstandsfelt, som eleverne bruger til at lære om nyhedsmedier, se/lave film, bruge i frikvarteret mm. Medierne åbner altså op for at vi kan skabe virtuelle læringsrum, i det fysiske læringsrum. De elever vi har i skolen i dag, hører til blandt de ”digitalt indfødte” som i den grad er opvokset i og kompetente brugere til digitale medier. Derfor bliver det også et dannelsesspørgsmål, at klæde eleverne på, til at bruge medierne ansvarligt og fornuftigt, og dette kræver indgriben og styring fra de voksne omkring eleven. 

Mediebegrebet dækker bredt. Vi opdeler, i overensstemmelse med artiklen af Hjarvard, mediebegrebet i

• Massemedier f.eks. TV, radio, Aviser mm
• Sociale medier f.eks. diverse platforme som facebook, instagram.

Fælles for alle medier, er at de har et afsender- og et modtagerforhold. Indholdet i medierne kan f.eks målrettes bestemte grupper, med en bestemt afsender. Det særlige ved massemedier er at kommunikationen er envejs. I udgangspunktet kan du ikke bryde ind, og kommenterer undervejs i f.eks. TV-Avisen. Sociale medier derimod, er præget af en gensidig kommunikation, hvor det du ser, kan du like, dele eller kommenterer, og ofte kan du også få et svar retur samtidig.  Der er plads og mulighed til dialog, diskussion, og holdning som kan deles og vises. Så det er ikke kun til at kommunikeres, men også til at have kontakt og har følelse af nærvær. Massemedier kan gå fra envejs-kommunikation i sin grundform til en gensidig kommunikation, når en nyhedsartikel f.eks deles på Facebook hvor der kan kommenteres/likes i kommentarfeltet.

Bagsiden af mediebegrebet er, at det er en tidsrøver. Vi oplever selv, hvordan det kan være svært at koncentrere sig, når telefonen ligger og bimler med SMS’er, snapchats mm, som man ikke kan lade hvere med at tjekker undervejs. På de sociale medier kan man ydereligere blive spundet ind i en hel spiral, hvor den ene video/kommentar tager den anden, og før man har set sig om, er der gået 10 minutter! 

Desværre er medierne designet således, at vi bliver afhænige af dem, blot ved at benytte dem fra vores digitale teknologier - vores vigtigste opgave bliver dermed at have en sundt forhold til brugen af medierne. Og dette kan en mediefaste måske hjælpe med til!

Litteratur: Hjarvard, Stig (2019): ”Skolens medialisering” In Christiansen, Hans-Christian mfl.: Læring med levende billeder. Det digitale perspektiv. 2. udgave. Samfundslitteratur

Hvilke sociale medier, bruger vi i studieteamet? Hvad bruger vi i studieteamet, de sociale medier til?

• 
  

Anna: 

Jeg bruger primært Facebook til at få information om mine venner, bekendte og tidligere bekendte. Facebook er for mig et sted, hvor jeg connecter med alle jeg har mødt igennem livet (rejser, udveksling, skole mm). Derfor bruger jeg også primært Facebook til at holde mig opdateret på de store ting som forlovelse, børn, bryllup, arbejde mm, hvor jeg kan like og kommentere. Tilsvarende ligger jeg også kun noget selv på Facebook, når det er de ”store” ting livsbegivenheder.

Jeg er meget afhængig af Messenger, knyttet til Facebook. Her skriver jeg dagligt med min familie, venner og kæreste. Kommunikation kan være alt fra praktiske detaljer til vidersendelse af sjove videoer. Messenger er min måde, at holde kontakten til enkelt personer, samt større grupper. Af den grund, har jeg mange grupper på Messenger, det gælder fx diverse studiegrupper, arbejdet, venindegrupper, familiegrupper mm.

Jeg bruger også snapchat en del, her snapper jeg med de mennesker jeg har aller tættest på, det vil sige kun de nærmeste venner og familien. Jeg bruger primært Snapchat til at vise hvad jeg laver i billeder og på videoer. Ligeledes modtager jeg også billeder/videoer fra mine kontakter

Jeg bruger Instagram en del, ofte som tidsfordriv. Her følger jeg venner og kendte mennesker, og på den måde, kan jeg følge med i en lidt bredere gruppe af mennesker. Jeg bruger desuden selv funktionen ”historie” på Instagram, hvor jeg viser hvad jeg laver. Jeg er bevidst om at jeg kun ligger meget overfladiske-billeder op, idet det er kun de ”rigtige” ting jeg lægger op.

 Xeqing:

Ifølge Stig Hjavard har betydningen af begrebet "medie" gennemgået en række udviklinger. Fra midten af det 20. århundrede var der tale om massemedier, som inkluderede blandt andet aviser, film, tv, osv. Efter den digitale revolution blev begrebet "medie" anvendt i bredere forstand og præget af to egenskaber: informationsdeling og kommunikativ. Derfor er digital teknologi også blevet en del af medierne, da det opfylder det kommunikative formål (s.40, Hjavard).

 

Sociale medier er, efter min mening, værktøjer og platforme, hvor man kan dele meninger og erfaringer. Det, der skelner massemedier og sociale medier, er at man på de sociale medier som modtager, dvs. læser eller seer, har mere frihed til at vælge, kommentere og redigere.

 

Jeg bruger Facebook, Youtube, Instagram, DR, Messenage, WeChat, m.fl. til dagligt. Dem bruger jeg til primært tre funktioner: 1. at holde kontakt med familie, venner, kollegaer og bekendte, 2. at holde mig opdateret til hvad der er sket i omverden, 3. at læse/se de emner, der fanger mine interesser.

 

På min telefon kan jeg se, at min skærmtid er 4-5 timer hver dag, og jeg bruger mest tid på at browse på nettet, hvilket er bekrevet som "noise" i Casey Neistats video. Det er en påmindelse om, at jeg skal være mere bevidst om, hvor meget og hvordan jeg bruger min tid på skærmen i vores tid, hvor det eksploderer med information på disse platforme.

Her er en liste af medier, som jeg bruger til dagligt:

Arbejdsrelaterede:

• Aula, MinUddannelse, Messenger, Message, forskellige læringsportaler (Clio, MatematikFessor, Kontext+, osv.)

Privat:

• Sociale media: Facebook, Instragram, Wechat

• Underholdning: Streamingtjenester (Netflix, YouSee, DR TV), YouTube

• Andet: Graviditetsrelaterede APPs

Andre digitale teknologi i hverdag:

Nintendo Switch, Apple watch, Ipad

Kathja 

Efter endt undervisning har jeg haft tid til at reflektere over mit eget forbrug af digitale medier. 

• Streamingtjenester (bl.a. Netflix, HBO og YOUSEE)  - ser  som udgangspunkt ikke meget TV, men bruger i stedet diverse tjenester til serier.  

• Facebook (arbejde) - sender live og laver opslag på skolens facebookside, samt har en gruppe for skolens vikarer, hvor jeg løbende opdaterer med nyttig info. 

• Facebook (privat) - bruger det dagligt, da jeg er med i en del grupper og holder mig opdateret på venner, familie og bekendte. 

• Pinterest - bruger det til at finde inspiration både til arbejde og i privaten. Uploader ikke noget derinde, men henter en del ned. 

• Messenger (arbejde) - kommunikere dagligt med skolens vikarer herpå. Dette er den nemmeste og sikreste måde, at komme i kontakt med de unge. Fordelen er, at man kan se, når de har læst ens besked. Vi har også en gruppe i mit ledelsesteam, hvor vi nemt kan kommunikere med hurtige relevante beskeder.

• Messenger (privat) - bruger det til at kommunikere med min mand, børn, familie, venner og studiegrupper. Ved nærmere overvejelser kan man faktisk sige, at det har erstatte min sms funktion, som jeg stort set ikke benytter. 

• BookBeat - bruger lydbog dagligt i bilen til og fra arbejde, da det er dejlig afslappende, at lytte til bøger i en travl hverdag.

• Spil på mobilen - har et par spil liggende på mobilen som jeg ved sengetid lige bruger lidt tid på.