Dialog og refleksion på baggrund af Ulf Dalvads artikel

- Skrevet af Anna, Kathja & Xueqing

Dialog og refleksion på baggrund af Ulf Dalvads artikel 

21ST CENTURY SKILLS OM DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER – FRA ARBEJDSMARKEDSPOLITIK TIL ALLEMANDSEJE

1. Beskriv med afsæt i afsnittet “Tre bud på en definition” (side 6-10) det 21. århundredes kompetencer. Hvilke kompetencer er der tale om? Hvilke argumenter er der for, at disse kompetencer er særligt væsentlige? 

På trods af de forskellige formål og interne organisering, har de tre organisationer P21, OECDs DeSeCo-projekt og ATC21S givet næsten de samme bud på, hvilke kompentencer som er vigtige i det 21. århundrede, dog efter forskellige principper. Kompetencerne kan også kategoriseres i tre hovedområder (s.9-10, Dalvads):

• grundlæggende viden: digital literacy, viden og færdigheder, der knytter til de traditionelle skolefag

• metaviden: kreativitet, problemløsning, kritisk tænkning, kommunikation og samarbejde

• humanistisk viden: social kompetence fx. global bevidsthed, empati, etisk og æstetisk dømmekraft

Allerede i 1992 argumenterede Chris Dede, at arbejdsmarkedet ville bevæge sig i en retning hvor intelligente værktøjer spiller en større rolle og derfor også kræver et arbejdsmarked hvor menneskene har tilegnet sig færdigheder som er meget forenelig med de bud som de tre organisationer beskriver (s.6, Dalvads). Derudover nævnes det også, at nogle af de færdigheder som de 3 organisationer angiver, egentlig hele tiden har været værdifulde kompetencer, men at det nye er, at det nu forventes, at en bred del af befolkningen skal have disse kompetencer, (s.10, Dalvads).

2. Identificér forskelle i de tre tilgange til at definere 21. århundredes kompetencer, som er nævnt i artiklen.

P21 er et samarbejde mellem en række amerikanske private og offentlige aktører (s. 5, Dalvads), som i 2002 definerede en række færdigheder som var væsentlige for det 21. århundrede. I forhold til indholdet, så er er det som tidligere nævnt ret ens i forhold til alle tre tilgange, men P21 har, grundet organisationen bag, et fokus på det amerikanske uddannelsessystem og på børn og unge (s. 5, 7, Dalvads). De inddeler derudover de forskellige færdigheder tematisk i form af: liv og karriere, læring og innovation samt information, medier og teknologi (s. 8, Dalvads).

De 2 andre tilgange ligner mere hinanden idet det er internationale samarbejder som har også fokus på livslang læring og ikke kun på børn og unge. Dog inddeler OECD færdighederne i handlekategorierne: at kunne anvende sociale og digitale redskaber, at kunne interagere i social sammenhænge samt at kunne agere selvstændigt. Mens ATC21S skelner mellem handlemåder på den ene side (tænkemåder og måder at arbejde på) og arbejdsredskaber og en række medborgerskabtemaer på den anden side (s. 5, 7-8, Dalvads).

 3. Identificér kritikpunkter relateret til forestillingen om det 21. århundredes kompetencer – f.eks. med afsæt i afsnittet “Kompetence og dannelse” (side 12-14). 

På den positive side, kan man mene at den måde hvorpå man har formuleret og kategoriseret de 21. århundrede kompetencer, gjort at det er nemt at forholde sig og måle om man har opnået kompetencerne. På den anden side, så kan man sætte spørgsmålstegn til om man får hele mennesket med, når alt kan gøres op på denne måde. Dette spørgsmål har Peter Kemp gjort i hans bog, Løgnen om Dannelse: Et opgør med halvdannelse, Kemp 2015, som mener forestillingen om det 21. århundredes kompentencer har haft så stor indflydelse på det danske skolesystem, at man har glemt en anden vigtig del af folkeskolens funktion, nemlig dannelsen af et menneske (s. 13, Dalvads).

Knud Illeris og Kereluik har dog argumenteret for, at dette ikke er tilfældet, og at man sagtens kan have dannelsesaspektet med ind under kompentencebegrebet. Dog advarer Illeris også, at hvis man har et alt for højt fokus på kompetencemålinger, så kan en del af dannelsen gå tabt, men at det i sig selv ikke er en kritik af begrebet, men formentlig snarere en kritik af den måde vi håndtere det på (s. 14, Dalvads).