Afrunding og refleksion over TEMA 2

 -Skrevet af Anna, Kathja & Xueqing

Hvilke konsekvenser vil produktet have for individ, fællesskab og samfund?
På individuelt plan vil eleverne opnå en bedre forståelse for hvad støj er, og hvad der er acceptabelt lydniveau i forskellige situationer, fx et bestemt lydniveau når læreren underviser, og et andet når der er gruppearbejde. For læreren vil det også give personen et nyt værktøj til at opnå ro i klassen, som for mange lærere er en gennemgående problemstilling og dermed bedre arbejdsmiljøet og arbejdsglæden hos de enkelte lærere.

Klassen vil som fællesskab opnå et bedre læringsmiljø, og også danne en bedre klassekultur for eleverne. Forståelse for acceptabelt lydniveau i forskellige situationer vil også hjælpe eleverne at agere i andre miljøer i samfundet, og også ruste dem til samfundets normer når de bliver ældre.

Hvilke typer af argumenter er gyldige for jeres design?
Både empiriske og teoretiske argumenter er gyldige for vores design.

Empirisk:
Det er ikke nogen hemmelighed, at støj er et problem i klasserne i folkeskolen. Der findes en del empiri i form af videnskabelige undersøgelser, som har fundet frem til at lydniveauet generelt er et problem i klassen, både for lærere og elever.

Teoretisk:
Vi mener også at folkeskolelovens paragraf 1 stk 2, omkring udvikling af arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, er at argument som er gyldig for vores produkt. Vi mener, at et godt lydniveau er afgørende for at kunne opfylde denne del af folkeskoleloven. Derudover er der en del opmærksomhed på lydniveau og støj i folkeskolen, hvilket har resulteret i, at der er guidelines fra arbejdstilsynet og brancheforeningen omkring støj, og hvordan det kan reduceres og dermed skabe et bedre arbejdsmiljø i folkeskolen.


Hvilke valg eller situationer i processen har været de mest afgørende?
Undervejs i processen var valget af design til at takle vores problemstilling med lydniveauet den mest udfordrende. Først skulle vi finde frem til at design som kunne give lærerne mulighed for at arbejde med lydniveauet i klassen. I dette indgik en del valg i forhold til at skulle finde et design, som både var let tilgængeligt at lave, som heller ikke måtte koste for meget og derudover heller ikke måtte være for omstændigt, så det ville tage for lang tid at lave.


Hvilke kvaliteter har vores design?
Vores design giver en visualisering af lydniveau i klassen, og på den måde konkretiserer hvad støj er for eleverne og give et værktøj til lærerne for at skabe et bedre undervisningsmiljø.

Derudover er vores design også let tilgængeligt for de fleste skoler og en billig løsning økonomisk.


Hvad lærte vi gennem processen?
Først og fremmest lærte vi at anvende de forskellige faser i designprocesmodellen for at takle et wicked problem. Vi lærte vi også at bruge NABC modellen til at analysere, begrunde og i sidste ende evaluere vores produkt. Vi fik kendskab til forskellige fagbegreber som bruges undervejs i en udviklingsproces: skitser, mockup, prototype og produkt.


Hvor og hvornår var vores evner tilstrækkelige, og på hvilke punkter kan vi dygtiggøre os?
Vi var generelt gode til at samarbejde og supplere hinanden, og var også effektive til at finde nødvendige oplysninger og hjælpemidler til at løse problemer som vi stødte på undervejs. Til gengæld manglede vi generelt kendskab til teknologi og digitale hjælpemidler, som kunne have gjort det nemmere og hurtigere at skabe vores produkt.


Hvordan vil designet påvirke eksisterende praksis?
Vores produkt vil være et supplement og et ekstra værktøj til at skabe et bedre lydniveau i klassen. Det skal ikke ses som en erstatning af allerede eksisterende værktøjer som lærerne bruger til at skabe et bedre lydmiljø i klassen.


Hvilken viden kan vi tage med videre til en fremtidig designproces?
Efter feedbacken fra responsgruppen, samt de øvrige på holdet, til det fysiske indkald d. 06.11.21 tager vi en hel del med os til en fremtidig designproces. Der var stor enighed om, at vores ide om et simpelt produkt, som ikke tager fokus på kerneopgaven ude i klassen, helt klart er noget, som vi skal fortsætte med. Der blev påpeget, at vi havde indtænkt flere mulige klasserum og at vores produkt, ville kunne bruges i alle situationer. Til fremlæggelse, kom vi selv ind på, at vi havde tænkt tanken, om at bryde produktet ned i mindre enheder, som kunne bruges i mindre og konkrete arbejdssituationer rundt om i klassen. Flere kom ind på farvens betydning for klasserummet og her fik vi en god dialog om, at man i en fremtidig proces, kunne dykke mere ned i farvernes betydning for læring i et dynamisk klasserum.